Gå til hoved indhold

Samarbejde med egen sundhedsplejerske

Læs om samarbejde med sundhedsplejerske

Opholdet

For at skabe mest muligt kontinuitet og tryghed for familien anbefaler vi, at familiens hjemkommune forestår sundhedsplejerskebesøgene under familiens ophold, så vidt det er muligt. I modsat fald kan der indgås aftale med Gentofte kommune herom.

Personalets deltagelse ved sundhedsplejerskebesøg

Det er personalets opgave at støtte forældrene i at søge og følge relevant råd og vejledning om pleje og omsorg for deres børn.

Det er derfor vigtigt for vores arbejde med familien, at en personale deltager i familiens sundhedsplejerskebesøg, så vi kan høre og notere de specifikke råd, der gives vedrørende det enkelte barn og sikre, at vores vejledning er i overensstemmelse hermed.

Det er så vidt muligt familiens kontaktperson, som deltager i sundhedsplejerskebesøgene.

Vores opgave er:

  • at høre og notere sundhedsplejerskens råd og anbefalinger

  • støtte forældrene i at søge og anvende relevant råd og vejledning om pleje og omsorg for deres børn

  • støtte forældrene i at give relevante og dækkende beskrivelser af deres børns tilstande og reaktionsmønstre til sundhedsplejersken

  • sikre, at der er overensstemmelse mellem sundhedsplejerskens råd og den støtte og vejledning, som Familieinstitutionens personale yder familien

Spørgsmål eller overvejelser

Har du som sundhedsplejerske spørgsmål eller overvejelser, som du ønsker at drøfte med personalet, er du altid velkommen til at kontakte en af familiens kontaktpersoner på tlf. 39 62 86 33.